Mies grundighed og sans for detaljer gør, at hun altid er forberedt til fingerspidserne i enhver sag, og hendes erfaring som underviser på Københavns Universitet i faget Strafferet og Straffeproces gør, at hun udover at være en rutineret part i retten, har en bred teoretisk viden inden for strafferetten. Med Mie som din forsvareradvokat er du garanteret et stort engagement, og hun sætter en ære i, at klienten er i trygge og kompetente hænder.
Mie Quast har arbejdet som anklager ved først Sydøstjyllands Politi og senere National Enhed for Særlig Kriminalitet, kaldet NSK. Desuden har Mie tidligere arbejdet som forsvarsadvokat hos Juul Eriksen & Ernst advokatfirma samt som advokat hos Bech-Bruun, hvor hun beskæftigede sig med erhvervssager. Mie har således stor erfaring med alle typer straffesager, herunder store og komplekse sager vedrørende organiseret kriminalitet, og har på den baggrund et stort kendskab til politiets arbejdsmetoder og anklagemyndighedens strategier. Mie er derfor vant til at stille spørgsmål ved politiets arbejde, og det indgår som en fast del af hendes arbejde.
Daniel Rosenkilde
Asser Gregersen
Daniel Rosenkilde
Asser Gregersen