Ofte stillede spørgsmål

Varetægtsfængsling

Svar: Varetægtsfængsling er frihedsberøvelse inden dom og foregår typisk i et arresthus f.eks. Vestre Fængsel.

Varetægtsfængslingen begynder efter et grundlovsforhør, der afholdes i retten indenfor 24 timer af anholdelsen.

For at blive varetægtsfængslet kræver det, at retten mener, at der er en begrundet mistanke om, at du har begået kriminalitet af en vis grovhed. Retten skal også vurdere, at du som sigtet enten vil flygte, gentage eller fortsætte kriminalitet eller at du vil forsøge at påvirke efterforskningen, hvis du er på fri fod. I sidstnævnte tilfælde, vil du også blive pålagt besøgs- og brevkontrol under varetægtsfængslingen.

I nogle tilfælde kan man også blive fængslet, fordi der er en særlig bestyrket mistanke til den sigtede, og at sagen vurderes som meget grov.

Grundlovsforhør kan blive afholdt for ”lukkede døre”. Det betyder, at tilhørere (publikum) skal forlade retten, og at man ikke må referere, hvad der er sket under den del af retsmødet, der blev holdt bag de lukkede døre. Konklusionen på grundlovsforhøret vil dog altid ske for åbne døre, således at f.eks. pårørende kan blive orienteret om, at den sigtede er blevet varetægtsfængslet, og kan få oplyst en dato for, hvornår næste retsmøde vedrørende varetægtsfængslingen bliver afholdt.

Svar: Besøgskontrol betyder, at politiet deltager ved besøg i arresten for at sikre, at den varetægtsfængslede (også kaldet arrestanten) ikke taler om straffesagen med de besøgende. Besøgene er typisk korte, og der vil ofte gå uger imellem muligheden for at få besøg.

Brevkontrol betyder, at politiet læser brevene mellem dig som arrestant og de, der er udenfor. Derfor tager brevene typisk et par uger om at komme frem.

Man kan som regel ikke få lov til at ringe til den varetægtsfængslede. Kriminalforsorgen oplyser, at man ikke kan kontakte deres klienter, da de har tavshedspligt i forhold til, hvem der sidder i institutionerne.

Hvis man er varetægtsfængslet uden besøgs- og brevkontrol kan man få lov til at ringe ud. Det kræver, at arrestanten selv har købt et taletidskort til brug for opkald. Det er typisk mindst én gang om ugen, at telefonopkald tillades.

En varetægtsarrestant med besøgs- og brevkontrol skal have sine besøgende godkendt af politiet før et besøg kan aftales. Det foregår typisk ved, at de besøgende kontakter politiets sagsbehandler (efterforsker), der så kan foretage godkendelsen til besøg.

Ophæves brevkontrollen – helt eller delvist – skal den besøgende godkendes af fængslet. Det sker ved, at den indsatte udfylder en besøgsanmodning og sender den med brevpost til sin gæst. Det samme gælder hvis arrestanten fra begyndelsen ikke er fængslet med besøgs- og brevkontrol.

Det er muligt at få en dommer til at afgøre, om der fortsat skal være besøg og brevkontrol.

Retten fastsætter altid en frist for varetægtsfængslingens udstrækning, men fristen kan forlænges. Forlængelserne kan være op til 4 uger ad gangen og sker ved retsmøder kaldet ”fristforlængelser”.

Retsmøder kan både foregå for åbne og lukkede døre. Den varetægtsfængslede deltager typisk pr. videolink fra arresten og vil derfor ikke være fysisk til stede i retten.

Ved retsmøderne skal dommeren kontrollere om betingelserne for varetægtsfængsling stadig er til stede og træffe beslutning om fortsat fængsling eller løsladelse. Der kan også fastsættes en kortere frist eksempelvis på én eller to uger. Afgørelserne kan påklages (kæres) til landsretten.

I nogle tilfælde accepterer den varetægtsfængslede yderligere fængsling ved at sende en skriftlig accept. Dette vil typisk være hvis udsigterne til en løsladelse ikke er gode, og et retsmøde derfor vil være unødvendigt og forbundet med yderligere omkostninger.  

Svar: Varetægtsfængslede tilbydes undervisning, motion, gårdture og cellearbejde. Der er også adgang til læger, religiøse og konsulære konsultationer, socialrådgivere samt cellefællesskab om aftenen. Der er også TV på cellerne og nogle småmøbler.

Det er muligt at få indleveret tøj, sko mv., mens andre genstande f.eks. tobak, ikke kan indleveres. Mange ting kan købes i fængslet, og derfor er det muligt at indsætte penge til den indsatte. Nærmere oplysninger om at overføre penge til den indsatte, kan man finde på den enkelte institutions hjemmeside, eksempelvis Vestre Fængsel https://www.kriminalforsorgen.dk/steder/vestre-faengsel/.

Svar: Der er ikke nogen fast grænse for, hvor længe du kan være varetægtsfængslet. Grundlæggende må man ikke sidde varetægtsfængslet længere, end det er nødvendigt og heller ikke mere end 2/3-dele af den forventede straf, hvis man bliver dømt. Kan man eksempelvis forvente 6 måneders straf, skal du derfor senest løslades efter 4 måneders varetægtsfængsling.  

Den tid du sidder varetægtsfængslet fraregnes i den straf du måtte blive idømt, og bliver du frifundet eller har du siddet varetægtsfængslet for længe, hjælper vi dig med at søge erstatning.

Svar: Forsvarsadvokater er advokater med speciale indenfor strafferetten. Forsvarsadvokater er private og arbejder ikke for myndighederne og forsvarsadvokater skal være fuldstændigt uafhængige. Det skal også løbende kontrolleres at vi ikke har andre interesser end klientens.

Forsvarsadvokater har en skærpet tavshedspligt.

Forsvarsadvokater vil forsøge at opnå en frifindelse eller hvis det ikke er muligt, så mild en straf som muligt.

Det kan opnås gennem arbejde med straffesagen, inden sagen kommer i retten eller i forbindelse med selve retssagen. Er du frihedsberøvet sørger forsvarsadvokater også for, at dine rettighederne overholdes, mens du er frihedsberøvet.

Som forsvarsadvokater rådgiver vi dig om dine rettigheder og sørger for, at dine rettigheder bliver respekteret af myndighederne og domstolene. Vi gennemgår politiets beviser med dig, og vi orienterer dig om straffesagens forløb. Det er også vores opgave at bistå dig ved afhøringer hos politiet og vi deltager i retsmøder på dine vegne.

Langt de fleste straffesager afgøres i retten, og derfor bruger forsvarsadvokater typisk mere tid på retsarbejdet (eksempelvis at afhøre vidner og procedere straffesagen) end advokater, der er har andre specialer som arbejdsområde.

Prøveløsladelse

Bliver du fundet skyldig og dømmes du til en frihedsstraf, kan de fleste (ca. 3 ud af 4) blive prøveløsladt efter at have afsonet halvdelen eller 2/3-dele af straffen, dog tidligst efter 2 måneder. Det følger af straffelovens § 38, stk. 1 og stk. 2, samt § 40 a.

De fleste prøveløslades først efter 2/3-dele af tiden, men er du dømt til udvisning, løslades og udvises du som udgangspunkt efter afsoning af ca. halvdelen af straffen. Der gælder desuden særlige regler for nogle dømte såsom livstidsdømte og forvaringsdømte. Idømmes du en psykiatrisk foranstaltning såsom behandlingsdom eller anbringelsesdom, gælder der andre regler.

Er du tidligere straffet, eller begår du disciplinære eller strafbare forhold under afsoningen, kan Direktoratet for kriminalforsorgen imidlertid nægte dig prøveløsladelse. Hvis kriminalforsorgen nægter dig prøveløsladelse efter 2/3-dele af din straf, kan vi hjælpe dig med at få afslaget prøvet ved domstolene, så du måske kan blive prøveløsladt alligevel.

Overordnet set belønner systemet de indsatte som overholder reglerne og som gør en indsats for at forlade kriminalitet.

Målet er, at der på prøveløsladelsestidspunktet ikke er ”væsentlig risiko for recidiv (tilbagefald) til ikkebagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår”.

Kriminalforsorgen hjælper dig med at opnå en gunstig løsladelsessituation, men deltager du i misbrugsbehandling, hvis det er relevant for dig, og udgår du disciplinære problemer samt nye straffesager, vil både direktoratet og domstolene generelt være indstillet på prøveløsladelse. Det er også en god ide at deltage i enten (celle-)arbejde eller uddannelse under din afsoning samt at sørge for at skaffe dig en bopæl og enten uddannelse eller arbejde, når tidspunktet for prøveløsladelsen nærmer sig.

Det tæller imod prøveløsladelse, hvis du har været medlem af en bande og ikke har deltaget i et exitforløb, hvis du tidligere er prøveløsladt og har begået ny kriminalitet, hvis du ikke vil samarbejde med kriminalforsorgen, har begået disciplinære eller strafbare forhold under afsoningen, hvis du har et aktuelt misbrug af stoffer eller alkohol ligesom kriminalitetens art spiller en rolle. Det er f.eks. sværere at opnå prøveløsladelse hvis det frygtes, at du vil begå personfarlig kriminalitet som f.eks. vold.

Afgørelsen skal træffes ud fra en samlet vurdering af den dømtes forhold på prøveløsladelsestidspunktet.
Det betyder på den ene side, at dine forhold da du startede afsoningen spiller en mindre rolle, men på den anden side også, at det ikke er en god ide at begynde at arbejde mod prøveløsladelse i sidste øjeblik.

For nogle indsatte er det desuden muligt at blive løsladt allerede efter afsoning af halvdelen af straffen efter straffelovens § 38, stk. 2, eller § 40 a.

Det kræver overordnet, at den dømte har ydet en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet. Derfor kaldes ordningen også ”noget for noget-ordningen”. Du skal derfor typisk deltage i behandlings- og
uddannelsesforløb, arbejde eller lignende og på den måde vise kriminalforsorgen, at du ønsker at forlade kriminalitet, og du skal have et positivt afsoningsforløb uden nævneværdige disciplinære problemer og
f.eks. ikke (længere) have tilknytning til bander. Det er ikke udelukket at opnå tidlig prøveløsladelse efter halvtid hvis du tidligere er straffet, men som anført kræver ordningen en (tydelig) indsats.

I tiden op til prøveløsladelsestidspunktet vil fængslet (kriminalforsorgen) vurdere om du opfylder betingelserne for prøveløsladelse og drøfte spørgsmålet med dig.

Får du et afslag, kan det påklages internt i kriminalforsorgen indenfor 4 uger. Fastholder kriminalforsorgen afslaget, kan du begære det indbragt for retten ved enten at meddele dette direkte til kriminalforsorgen
eller ved at bede en advokat gøre det for dig.

Beder du domstolene om at vurdere afslaget, tager det typisk 3-4 måneder fra du klager til du har en afgørelse fra byretten.

Domstolenes behandling af sagen foregår som udgangspunkt skriftligt og digitalt, men når sagen kræver det, kan sagen også behandles ved fysisk fremmøde.

Vinder du sagen, vil retten som regel hjemvise sagen til kriminalforsorgen, så institutionen og kriminalforsorgen kan vurdere hvilke betingelser for prøveløsladelsen, der skal fastsættes.

Taber du sagen, er det muligt at appellere sagen til landsretten.

Det klare udgangspunkt er, at statskassen dækker omkostninger til sagen, men når der er særlig anledning til det, kan retten pålægge dig at bære sagens omkostninger.

Opnår du ikke prøveløsladelse, kan man søge igen, og direktoratet er selv forpligtet til løbende at undersøge, hvornår du opfylder betingelserne for prøveløsladelse.

Prøveløsladelse medfører, at du bliver løsladt, inden du har afsonet hele den straf, du er idømt. Den resterende straf konverteres til en reststraf, der kan udløses, hvis den prøveløsladte f.eks. begår ny kriminalitet i en prøvetid efter prøveløsladelse. Typisk stilles dog krav om kriminalitet af en vis alvor eller af
samme karakter som den oprindelige straf, før en reststraf udløses. Prøvetiden kan være op til 3 år.

Udover at afholde sig fra ny kriminalitet, forudsætter prøveløsladelse ofte at du deltager i tilsyn (samtaler), misbrugsbehandling, har egnet bopæl og gerne job eller studie og andre særvilkår som f.eks. samfundstjeneste eller fodlænke.

Nægter man at opfylde betingelserne eller kan man ikke, kan kriminalforsorgen nægte prøveløsladelse eller man kan blive genindsat til afsoning af den resterende straf.

Øvrigt

Svar: Forsvarsadvokater er advokater med speciale indenfor strafferetten. Forsvarsadvokater er private og arbejder ikke for myndighederne og forsvarsadvokater skal være fuldstændigt uafhængige. Det skal også løbende kontrolleres at vi ikke har andre interesser end klientens.

Forsvarsadvokater har en skærpet tavshedspligt.

Forsvarsadvokater vil forsøge at opnå en frifindelse eller hvis det ikke er muligt, så mild en straf som muligt.

Det kan opnås gennem arbejde med straffesagen, inden sagen kommer i retten eller i forbindelse med selve retssagen. Er du frihedsberøvet sørger forsvarsadvokater også for, at dine rettighederne overholdes, mens du er frihedsberøvet.

Som forsvarsadvokater rådgiver vi dig om dine rettigheder og sørger for, at dine rettigheder bliver respekteret af myndighederne og domstolene. Vi gennemgår politiets beviser med dig, og vi orienterer dig om straffesagens forløb. Det er også vores opgave at bistå dig ved afhøringer hos politiet og vi deltager i retsmøder på dine vegne.

Langt de fleste straffesager afgøres i retten, og derfor bruger forsvarsadvokater typisk mere tid på retsarbejdet (eksempelvis at afhøre vidner og procedere straffesagen) end advokater, der er har andre specialer som arbejdsområde.

Sager om besiddelse af narkotika (euforiserende stoffer) til eget forbrug:

Svar: Nej, er det korte svar. Den helt klare hovedregel er, at euforiserende stoffer (eksempelvis hash, kokain, heroin, khat, amfetamin, MDMA, ecstasy) ikke kan besiddes lovligt i Danmark. Det betyder, at du vil kunne straffes for det, hvis eksempelvis politiet finder det i din besiddelse f.eks. på din person eller på din bopæl. Besiddelsen kan kun være lovlig, hvis du har fået forudgående tilladelse til det af myndighederne, eller at besiddelsen sker på baggrund af en recept udstedt af din læge. Det følger af lov om euforiserende stoffer med den tilhørende bekendtgørelse.

Besiddelsen er ulovlig (og strafbar) uanset hvor lille en mængde af stoffet, der er tale om.

Du kan derfor f.eks. få en bøde for besiddelse af ½ joint, der måske kun indeholder en meget lille smule hash (Cannabis).

Svar: Ja og nej. Som beskrevet ovenfor er besiddelsen ulovlig og strafbar uanset formålet, så på den måde er der ikke en forskel. Der er dog en (væsentlig) forskel, når det kommer til straffen for besiddelsen afhængig af, om det er for selv at bruge det, eller om det er med henblik på videreoverdragelse, eksempelvis uddeling til venner eller egentligt salg af stofferne.

Som tommelfingerregel anses (indtil) følgende mængder som besiddelse til eget forbrug:

Hash: 10 gram

Marihuana: 50 gram

Hampeplanter: 100 gram

Khat: 3 kilo

Heroin eller Kokain: 0,2 gram

Amfetamin: 0,5 gram

Lægemiddeltabletter: 10 stk.

Kilde: Rigsadvokatens Narkotikameddelelse

Det kan dog sagtens ske, at du sigtes (og senere dømmes) for besiddelse med henblik på videreoverdragelse af stoffer, selvom mængden er mindre end ovenfor. Det kan eksempelvis ske, hvis politiet sammen med stoffet finder effekter, der normalt benyttes ved salg af stoffer (eks. digitalvægt, indpakning (pølsemandsposer osv.), regnskaber, udvalg af flere forskellige stoftyper), eller fordi politiet har observeret, at du netop har solgt af det pågældende stof, som du findes i besiddelse af.

Omvendt kan det også ske, at besiddelse af selv større mængder, kan betragtes som besiddelse til eget (for)brug. Det er eksempelvis ikke unormalt at købe en (lidt) større mængde hash end 10 gram, der så kan ryges over dage eller uger.

Svar: Straffen for besiddelse af stoffer afhænger af flere faktorer. Det er navnlig mængden og typen af stof, der afgør straffen. Som skrevet ovenfor så har formålet med besiddelsen (eget forbrug eller videreoverdragelse (salg)) også en afgørende betydning for straffen. Endelig spiller det også en rolle, om det er første gang, eller om du tidligere er straffet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Straffen for besiddelse til eget forbrug

Bødestraffen for besiddelse af de mest almindeligt forekommende stoffer er som udgangspunkt følgende, når der er første gang, du findes i besiddelse af euforiserende stoffer:

Hash

– 9,9 gram: 2.000 kr.

10 – 49,9 gram: 3.000 kr.

50 – 99,9 gram: 5.000 kr.

Marihuana

 – 49,9 gram: 2.000 kr.

50 – 249,9 gram: 3.000 kr.

250 – 499,9 gram: 5.000 kr.

Hampeplanter

– 99,9 gram: 2.000 kr.

100 – 249,9 gram: 3.000 kr.

250 – 999,9 gram: 5.000 kr.

Heroin eller Kokain

– 0,9 gram: 3.000 kr.

1 – 2,9 gram: 6.000 kr.

3 – 4,9 gram: 8.000 kr.

Amfetamin

– 0,9 gram: 3.000 kr.

1 – 2,9 gram: 6.000 kr.

3 – 4,9 gram: 8.000 kr.

Ecstasy

1 – 3 tabletter: 3.000 kr.

4 – 11 tabletter: 6.000 kr.

12 – 19 tabletter: 8.000 kr.

Kilde: Rigsadvokatens Narkotikameddelelse

Hvis du tidligere er straffet for besiddelse af stoffer, er bødetaksten som angivet ovenfor, men + 50 % anden gang og + 100 % tredje (og efterfølgende) gang(e). Bødetaksterne er fra Rigsadvokatens Narkotikameddelelse, og er altså det udgangspunkt, som politi og anklagemyndighed skal følge, når der skal fastsættes en straf for besiddelse af stoffer til eget forbrug. Normalt vil domstolene også følge disse bødetakster.

Straffen for besiddelse med henblik på videreoverdragelse (salg):

Her er det klare udgangspunkt, at straffen er fængsel, hvis du er i besiddelse af stoffer med henblik på at videreoverdrage dem, eller hvis du har solgt euforiserende stoffer. Kun hvis der er tale om f.eks. en beskeden mængde hash, vil en bødestraf eventuelt kunne komme på tale.

Svar: Nej. Som beskrevet ovenfor straffes besiddelse af – selv meget små mængder – euforiserende stoffer til eget forbrug med en bøde. Anvendelse af en advarsel er begrænset til de tilfælde, hvor der er tale om, at sociale forhold taler for at meddele en advarsel og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. Det vil altså næsten udelukkende være i de tilfælde, hvor der er tale om et egentligt stofmisbrug (af hårde stoffer), at en advarsel kan komme på tale.

Svar: Du kan finde selve loven og bekendtgørelsen om euforiserende stoffer på www.retsinfo.dk. Anklagemyndighedens retningslinjer for behandlingen af straffesager om narkotika kan læses på deres hjemmeside, dog er retningslinjerne primært skrevet til brug for jurister. Du kan også helt gratis og uforpligtende kontakte os her, hvis du har yderligere spørgsmål.

Sager om kørsel med hash i blodet (hashkørsel)

Svar: Politiet vil typisk standse en billist, der er mistænkt for at køre i påvirket tilstand på baggrund af billistens kørsel. Det kan også være, at politiet udfører en særlig indsats mod hashkørsel (eksempelvis i området omkring Christiania) og derfor standser og tester en lang række billister. På stedet vil politiet ofte udføre en såkaldt udåndingstest til at få en indikation af, hvorvidt du er påvirket. Hvis testen er positiv, vil politiet ofte anholde dig for at kunne få taget en blodprøve ved hjælp fra en tilkaldt læge. Svaret på analysen af blodprøven foreligger først efter flere uger, og derfor vil du normalt blive løsladt, når boldprøven er taget. I mellemtiden har politiet mulighed for at inddrage dit kørekort og udstede et midlertidigt kørekort til dig, der er gyldigt i en kortere periode. Hvorvidt du får dit kørekort tilbage afhænger af resultatet af blodprøven.

2. Hvad er straffen for hashkørsel?

STRAFHashkørsel med LAVT THC-niveau i blodetHashkørsel med MELLEM THC-niveau i blodetHashkørsel med HØJT THC-niveau i blodet
1. gang

Bøde

(1/2 månedsløn)

Bøde

(1 månedsløn)

Bøde

(1 månedsløn)

2. gang

Bøde

(1/2 månedsløn)

10 dages fængsel10 dages fængsel
3. gang

Bøde

(1/2 månedsløn)

20 dages fængsel20 dages fængsel

Svar: Ligesom spørgsmålet om hvilken straf (bøde eller fængsel), som du risikerer ved hashkørsel, så afhænger en eventuel frakendelse af førerretten af, hvor meget THC (det euforiserende stof i hashprodukter), der måles i blodet på dig. Frakendelse af førerretten ved hashkørsel vil typisk ske efter følgende retningslinjer: 

FRAKENDELSE

Hashkørsel med LAVT THC-niveau i blodet

Hashkørsel med MELLEM THC-niveau i blodet

Hashkørsel med HØJT THC-niveau i blodet

1. gang

1 Klip i kørekortet

Betinget frakendelse

3 år ubetinget frakendelse

2. gang

1 Klip i kørekortet

3 år ubetinget frakendelse

5 år ubetinget frakendelse

3. gang

1 Klip i kørekortet og mulig betinget frakendelse

5 år ubetinget frakendelse

10 år ubetinget frakendelse

 

Tre klip inden for en periode på tre år medfører en betinget frakendelse. To betingede frakendelser (eksempelvis en betinget frakendelse og tre klip) medfører en ubetinget frakendelse.

Svar: Det korte svar er ja. Det afhænger bl.a. af hvor groft forholdet om hashkørsel er, og om man tidligere er straffet for hashkørsel. Under visse betingelser kan politiet også beslaglægge en bil, der ikke har været anvendt ved kørslen, men som den sigtede ejer, ligesom køretøjer, der er lånt eller leaset også kan være genstand for beslaglæggelse og senere konfiskation.

Normalt vil politiet sikre sig bilen ved at beslaglægge den i forbindelse med kørslen. Hvis man ønsker at en dommer ser på lovligheden af politiets beslaglæggelse, kan man bede politiet om at sørge for, at lovligheden af beslaglæggelsen af bilen sendes i retten.

Konfiskation betyder, at bilen overgår til at blive statens ejendom, og ejeren vil ikke modtage kompensation for bilen. Det vil oftest være under en straffesag om hashkørsel mod føreren af bilen, at spørgsmålet om konfiskation også behandles.

Svar: Ja, det er muligt. Det er dog kun ved langvarige frakendelser, at det er muligt at få lov til at generhverve førerretten og derved få et nyt kørekort, inden frakendelsestiden er udløbet. I de fleste tilfælde af frakendelse ved hashkørsel må man vente til, at frakendelsestiden er udløbet.

Svar: Ja. Som ved andre straffesager vil du også kunne få erstatning fra staten, hvis det viser sig, at politiet uberettiget har anholdt dig. Det kan f.eks. ske ved, at du bliver frifundet i retten eller ved, at anklagemyndigheden efterfølgende slutter en sag om hashkørsel, som politiet har indledt.

Hos Rosenkilde og Gregersen hjælper naturligvis meget gerne med at besvare spørgsmål om hashkørsel, så tøv ikke med at kontakte os.

Rosenkilde og Gregersen. Navnet lyder traditionelt, men vi er to unge nytænkende advokater med speciale i straffesager.

SENEsTE NYT

Følg med på Facebook

Få de seneste opdateringer fra Rosenkilde og Gregersen