Ofte stillede spørgsmål

Svar: Varetægtsfængsling er frihedsberøvelse inden dom og foregår typisk i et arresthus f.eks. Vestre Fængsel.

Varetægtsfængslingen begynder efter et grundlovsforhør, der afholdes i retten indenfor 24 timer af anholdelsen.

For at blive varetægtsfængslet kræver det, at retten mener, at der er en begrundet mistanke om, at du har begået kriminalitet af en vis grovhed. Retten skal også vurdere, at du som sigtet enten vil flygte, gentage eller fortsætte kriminalitet eller at du vil forsøge at påvirke efterforskningen, hvis du er på fri fod. I sidstnævnte tilfælde, vil du også blive pålagt besøgs- og brevkontrol under varetægtsfængslingen.

I nogle tilfælde kan man også blive fængslet, fordi der er en særlig bestyrket mistanke til den sigtede, og at sagen vurderes som meget grov.

Grundlovsforhør kan blive afholdt for ”lukkede døre”. Det betyder, at tilhørere (publikum) skal forlade retten, og at man ikke må referere, hvad der er sket under den del af retsmødet, der blev holdt bag de lukkede døre. Konklusionen på grundlovsforhøret vil dog altid ske for åbne døre, således at f.eks. pårørende kan blive orienteret om, at den sigtede er blevet varetægtsfængslet, og kan få oplyst en dato for, hvornår næste retsmøde vedrørende varetægtsfængslingen bliver afholdt.

Svar: Besøgskontrol betyder, at politiet deltager ved besøg i arresten for at sikre, at den varetægtsfængslede (også kaldet arrestanten) ikke taler om straffesagen med de besøgende. Besøgene er typisk korte, og der vil ofte gå uger imellem muligheden for at få besøg.

Brevkontrol betyder, at politiet læser brevene mellem dig som arrestant og de, der er udenfor. Derfor tager brevene typisk et par uger om at komme frem.

Man kan som regel ikke få lov til at ringe til den varetægtsfængslede. Kriminalforsorgen oplyser, at man ikke kan kontakte deres klienter, da de har tavshedspligt i forhold til, hvem der sidder i institutionerne.

Hvis man er varetægtsfængslet uden besøgs- og brevkontrol kan man få lov til at ringe ud. Det kræver, at arrestanten selv har købt et taletidskort til brug for opkald. Det er typisk mindst én gang om ugen, at telefonopkald tillades.

En varetægtsarrestant med besøgs- og brevkontrol skal have sine besøgende godkendt af politiet før et besøg kan aftales. Det foregår typisk ved, at de besøgende kontakter politiets sagsbehandler (efterforsker), der så kan foretage godkendelsen til besøg.

Ophæves brevkontrollen – helt eller delvist – skal den besøgende godkendes af fængslet. Det sker ved, at den indsatte udfylder en besøgsanmodning og sender den med brevpost til sin gæst. Det samme gælder hvis arrestanten fra begyndelsen ikke er fængslet med besøgs- og brevkontrol.

Det er muligt at få en dommer til at afgøre, om der fortsat skal være besøg og brevkontrol.

Retten fastsætter altid en frist for varetægtsfængslingens udstrækning, men fristen kan forlænges. Forlængelserne kan være op til 4 uger ad gangen og sker ved retsmøder kaldet ”fristforlængelser”.

Retsmøder kan både foregå for åbne og lukkede døre. Den varetægtsfængslede deltager typisk pr. videolink fra arresten og vil derfor ikke være fysisk til stede i retten.

Ved retsmøderne skal dommeren kontrollere om betingelserne for varetægtsfængsling stadig er til stede og træffe beslutning om fortsat fængsling eller løsladelse. Der kan også fastsættes en kortere frist eksempelvis på én eller to uger. Afgørelserne kan påklages (kæres) til landsretten.

I nogle tilfælde accepterer den varetægtsfængslede yderligere fængsling ved at sende en skriftlig accept. Dette vil typisk være hvis udsigterne til en løsladelse ikke er gode, og et retsmøde derfor vil være unødvendigt og forbundet med yderligere omkostninger.  

Svar: Varetægtsfængslede tilbydes undervisning, motion, gårdture og cellearbejde. Der er også adgang til læger, religiøse og konsulære konsultationer, socialrådgivere samt cellefællesskab om aftenen. Der er også TV på cellerne og nogle småmøbler.

Det er muligt at få indleveret tøj, sko mv., mens andre genstande f.eks. tobak, ikke kan indleveres. Mange ting kan købes i fængslet, og derfor er det muligt at indsætte penge til den indsatte. Nærmere oplysninger om at overføre penge til den indsatte, kan man finde på den enkelte institutions hjemmeside, eksempelvis Vestre Fængsel https://www.kriminalforsorgen.dk/steder/vestre-faengsel/.

Svar: Der er ikke nogen fast grænse for, hvor længe du kan være varetægtsfængslet. Grundlæggende må man ikke sidde varetægtsfængslet længere, end det er nødvendigt og heller ikke mere end 2/3-dele af den forventede straf, hvis man bliver dømt. Kan man eksempelvis forvente 6 måneders straf, skal du derfor senest løslades efter 4 måneders varetægtsfængsling.  

Den tid du sidder varetægtsfængslet fraregnes i den straf du måtte blive idømt, og bliver du frifundet eller har du siddet varetægtsfængslet for længe, hjælper vi dig med at søge erstatning.

Svar: Forsvarsadvokater er advokater med speciale indenfor strafferetten. Forsvarsadvokater er private og arbejder ikke for myndighederne og forsvarsadvokater skal være fuldstændigt uafhængige. Det skal også løbende kontrolleres at vi ikke har andre interesser end klientens.

Forsvarsadvokater har en skærpet tavshedspligt.

Forsvarsadvokater vil forsøge at opnå en frifindelse eller hvis det ikke er muligt, så mild en straf som muligt.

Det kan opnås gennem arbejde med straffesagen, inden sagen kommer i retten eller i forbindelse med selve retssagen. Er du frihedsberøvet sørger forsvarsadvokater også for, at dine rettighederne overholdes, mens du er frihedsberøvet.

Som forsvarsadvokater rådgiver vi dig om dine rettigheder og sørger for, at dine rettigheder bliver respekteret af myndighederne og domstolene. Vi gennemgår politiets beviser med dig, og vi orienterer dig om straffesagens forløb. Det er også vores opgave at bistå dig ved afhøringer hos politiet og vi deltager i retsmøder på dine vegne.

Langt de fleste straffesager afgøres i retten, og derfor bruger forsvarsadvokater typisk mere tid på retsarbejdet (eksempelvis at afhøre vidner og procedere straffesagen) end advokater, der er har andre specialer som arbejdsområde.